About Faaborg Klokketårn
Architecture, Towers, Interesting Places, Bell Towers
Faaborg Klokketårn er et fritstående kirketårn fra Faaborgs første kirke, Sct. Nicolai Kirke. Kirken er opført ca. 1250, mens selve klokketårnet er bygget i slutningen af 1400-tallet. Efter Reformationen fik byen overdraget Helligåndskirken, der var opført som klosterkirke få år forinden. Sct. Nicolai Kirke blev herefter revet ned. Tårnet blev dog stående, formentlig fordi det har været et godt pejlepunkt for søfarende.
Tårnets spir var i mange år byens højeste punkt, men det er nu overgået af en stor skorsten ved Faaborg Museum samt en elmast lidt uden for byen. Fra tårnet kan man se hele byen og øerne Bjørnø, Avernakø og Lyø.